Cardio og Cirkeltræningshold

Holdet henvender sig til:

Patienter med trænérbare livsstilssygdomme som hjerteproblemer, forhøjet blodtryk, KOL, claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom) og lignende. Du kan være både opereret eller ikke opereret. Der tages individuelle hensyn i træningen.

Før du starter på holdet:

For at sikre den mest optimale superviseret træning, er det vigtig, at du er undersøgt og henvist til fysioterapi af lægen og undersøgt og har haft en samtale med fysioterapeut.

Formål:

At fremme sund livsstil og forebygge/bremse udvikling af sygdommen ved bl.a. at øge muskelstyrken og forbedre konditionen.

Dokumentation for effekt:

Listen af fordelene ved konditions og styrketræning bliver længere og længere for hvert år. Det er veldokumenteret, at kredsløbstræning bedrer konditionen og at det næsten, uanset tilstand eller sygdom har betydelig gavnlig effekt. Vores nationale retningslinjer anbefaler desuden træning som en vigtig del af behandlingen af en hel del livsstilssygdomme. Ligeledes er genoptræning efter en eventuel operation også af stor vigtighed for at få udbytte af operationen og hurtigt komme sig hurtigt.

Indhold:

Cardio hold torsdag varer ca. 20-25 minutter og du opfordres til at supplerer med FysioGym II.

CirkelTræningen fredag varer ca. 45 minutter. Træningen tilstræber at være individuelt tilpasset, så den passer til den enkeltes niveau og selvfølgelig under hensyntagen til eventuelle ”konkurrerende” lidelser.

Træningstidspunkter og forløb:

1 gange holdtræning om ugen, muligt med 1 ekstra ren cardiotræning. Vi anbefaler ofte træning ved siden af men dette er meget individuelt og du vil drøfte dette med din fysioterapeut.